Tilbage Tilbage

"Robin Hood", 17. - 19. juni 2011



Skovlunde Byteater har skabt tradition for en stor, festlig forestilling på Friluftsscenen i Skovlunde Bypark midt i juni - og gør det nu for 23. år i træk.   I år spiller vi:


"Robin Hood"
Robin Hood TV-serie 2009
(Billedet er fra TV-serien fra 2009-10)

som opføres:

fredag den 17. juni 2011, kl. 19
lørdag den 18. juni 2011, kl. 13 og 16
søndag den 19. juni 2011, kl. 11 og 14

i Skovlunde Bypark


Voksne: kr. 80-. Børn 3-13 år: kr. 40-


Billetter kan købes i forsalg fra 1. juni hos:
   Skovlunde Bibliotek
   Ballerup Bibliotek
   Skovlunde Kulturhus



Se billeder fra en kostumeprøve
Hent plakaten som PDF-fil
Se Presse omtale
Se Program m. rolleliste


Til trods for mange regnbyer blev der gennemført 4 vellykkede forestillinger.
Men desværre holdt det dårlige vejr mange mulige tilskuere væk.


Om Robin Hood

Robin Hood 1938, Errol Flynn Legenden om Robin Hood, der huserede i korstogstidens England omkring år 1190 er filmatiseret mange gange.

Blandt de mest berømte Robin Hood'er kan nævnes Douglas Fairbanks fra 1922, Errol Flynn fra 1938 (tv), Kevin Coestner fra 1991 (th), samt Russel Crowe fra 2010.

De sidste par år har der kørt en ganske flot TV-serie fra 2009-xx med Jonas Armstrong som en meget charmerende Robin Hood.
Serien, som er i sin 3. sæson, har naturligvis ikke længere de oprindelige legender som historie.
Robin Hood 1991, Kevin Coestner



Skovlunde Byteaters Robin Hood baserer sig på de oprindelige legender om f.eks. mødet mellem Robin og Lille John, eller sheriffens fantastiske bueskydnings konkurrence i Nottingham.
Anne Brodin har skrevet en morsom forestilling til frilufts scener og Niels Riis-Vestergaard har skrevet en del sange til stykket.

Instruktøren hedder Michael Ellebye.  Han har mange års erfaring i Skovlunde Byteater og Solrød Amatørscene, både som skuespiller og som instruktør.

Musikken vil igen i år blive styret med sikker hånd af Finn Hegelund.
Koreograf bliver: Winnie Lykke Ringtoft

Skovlunde Byteater opførte også "Robin Hood" i år 2000.   Læs mere her



Medvirkende på og bag scenen

Der medvirker ca. 25 børn og voksne på scenen, og et større antal personer bag scenen:

Kreative mennesker, som opbygger flotte og spektakulære kulisser, kreerer originale og farvestrålende kostumer eller (op)finder sjove rekvisitter.
Men vi skal også bruge folk, som vil hjælpe med de mange forskellige praktiske opgaver omkring en teaterforestilling, som f.eks. stå i boder eller sælge billetter.




Kort om tidligere forestillinger

Sidste år opførte vi "Atlantis", den fantastisk flotte danske musical og sagnlandet, der fik et tragisk endeligt.

I 2009 spillede vi "Sommer i Tyrol" med bl.a. Leopold, Josefa og Sigismund - og alle de kendte sange.

I 2008 opførte vi "Folk og Røvere i Kardemomme By", med Kasper, Jesper og Jonathan,   Politi mester Bastian, Tante Sofie og alle de øvrige velkendte figurer.

I 2007 opførte vi "Peter Pan", den smukke magiske historie om drengen, som ikke ville være voksen. Med Wendy, Kaptajn Klo, de glemte drenge, sørøvere, indianere m.fl.

Tidligere år har vi bl.a. opført "Ronja Røverdatter", "Mød mig på Cassiopeia", "Dyrene i Hakkebakke skoven" og "Nitouche".

Se mere i Hjemmesidens arkiv




Praktiske forhold

Friluftsscenen findes i Skovlunde Bypark med indgang ved krydset Ballerup Boulevard/ Bybjergvej.   Hvis man er i bil, kan man parkere ved Skovlunde Center Syd.
Da det er unummerede pladser, bør man komme i god tid før forestillingen begynder, hvis man vil være sikker på en god plads.

Det foregår udendørs og man sidder på græs, så publikum anbefales kraftigt at medtage både varmt og regntæt tøj og evt. sidde underlag i tilfælde af mindre godt vejr.

Der sælges øl, sodavand, pølser, kaffe og kager m.v. til rimelige priser. Publikum må ikke selv medbringe mad- og drikkevarer !


Aflysning af en forestilling. Da vi kun spiller i 1 weekend, skal det være meget dårligt vejr, før Skovlunde Byteater aflyser en forestilling, og aflysningen kan besluttes i sidste øjeblik.
Ved aflysning kan de købte billetter benyttes til en senere forestilling, men Skovlunde Byteater refunderer ikke billetter, hvis forestillingen er gennemført indtil pausen.



Opdateret d. 23.10.2011

Tilbage Tilbage